Horsens 1976

Sådan her så der ud i Horsens i 1976, da jeg var 17 og voksede op i byen. 

Udskift MG, VW, Fiat, Volvo og Opel med Trabant, Wartburg, Tatra, Lada og Moskvitsch, og det der er på sin vis DDR. 

Sådan var Horsens dengang. Som fx i Nygade på billedet herover.

10 år senere følte jeg mig derfor ret godt hjemme i Østberlin før murens fald. 

Billedet herunder er ikke Plattenbau fra Halle eller Neuköln anno DDR, men slet og ret Hybenvej i Horsens i 1970.

I dag har Horsens ændret sig - siger man. 

Men det passer ikke.

Mangel på sammenhæng, kvalitet og karakter i byens rum er en kunstart i Horsens.  

Det er selve stedets ånd, dets genius loci. 

Og paradoksalt nok måske også det, der giver byen en ret sammensat charme.

Seneste eksempel er en rædsel på havnen. 

Midt imellem to af byens få, gamle og karakteristiske bygninger er der sket endnu et sammenbrud ud over det hele. Og der er flere højhuse på stribe på vej.

At de nye blokke på havnen markedsføres under navnet Geiserne er så vidunderligt og typisk Horsens: 

Det giver absolut ingen mening, men det virker skide godt. 

Gode, gamle Horsens...

Disclaimer

All the pictures shown on this blog are property of their respective owners. I don't hold any copyright about these pictures. These pictures have been collected from different public sources including different websites, considering to be in public domain. If any one has any objection of displaying any picture here, just send me an email and I will remove it immediately, after verification of the claim.

Verden af i går

Den 5. september 1970 er Jimi Hendrix på vej til sit korte livs sidste koncert på den tyske ø, Femern.

Han er fløjet fra Berlin Tempelhof til Hamburg Lufthavn. 

Han hopper først på bussen fra lufthavnen til Hauptbahnhof i Hamborg. Der er et godt stykke vej. 

Der er god plads i bussen, og Jimi sætter sig bag en ældre herre.

Derfra napper han så toget videre mod nordøst.

Og så kommer han til banegården på Femern. 

Det er koldt, blæsende, og det regner - som en sommer på de kanter kan være og ofte er. 

Han fryser ad helvede til!

Nogle folk henter ham, og kører ham til festivalkoncerten.

Jimi Hendrix var en af tidens største navne. En stor stjerne. 

Sådan som fx Kanye West er det nu om stunder.

På de nederste billeder ses et lille udsnit af Kanyes security team, der den 22. november 2016 er i gang med at eksekvere en såkaldt "lock down" på UCLA Medical Center, fordi Kanye er blevet syg og lige blevet indlagt der.

Tiderne skifter.

Disclaimer
All the pictures shown on this blog are property of their respective owners. I don't hold any copyright about these pictures. These pictures have been collected from different public sources including different websites, considering to be in public domain. If any one has any objection of displaying any picture here, just send me an email and I will remove it immediately, after verification of the claim.

Life on Mars?

Her er Gale krateret på Mars. 

NASA´s Curiosity Rover tog billedet den 8. september 2016. 

Kom der et væsen sjoskende op af bakken fem sekunder efter billedet blev taget?

Eller gemte noget sig bag den store sten?

Eller hvad nu, hvis du pludselig vågnede op på den bakke? 

Hvilken navnløs malstrøm af rædsel.

Eller: Endelig alene? Endelig fred og ro. 

Probably not...

Den korteste vej til Mars er godt 55 millioner kilometer, men den slagne vej derud er på over 227 millioner kilometer. 

Som Woody Allen sagde: En evighed er lang tid - især hen mod slutningen!

Manufactum - de gode ting findes endnu

Vi køber alt på nettet nu, og de fleste netbutikker ligner hinanden. Men Manufactum er en af dem, der byder på en indkøbsoplevelse med filosofiske og kulturhistoriske dimensioner.

Hos Manufactum ser man på det nye  og moderniteten med dyb skepsis. Nye varer er lidt et skældsord på de kanter.

Hos Manufactum er man ikke til innovation, forandring og omstillinger.

Innovation og modernitet er her lig med et dramatisk kvalitets-,  historie- og kontinuitetstab samt et enormt ressourcespild. 

Manufactum siger: de gode ting findes endnu, men hvor længe?

Det er tyskeren Thomas Hoof, der står bag og siger: ”Es gibt sie noch, die guten Dinge”.

For Thomas Hoof og Manufactum er kvalitet en ideologi. 

Hoof sværger derfor til "materialkonservatismus".

Hans forbillede er John Ruskin, der allerede i forrige århundrede havde blik for, at kvalitet er som en truet dyreart: 

”Der findes ikke noget godt, som en eller anden ikke kan udføre en smule dårligere og en smule billigere”. 

For Thomas Hoof betyder det, at der ikke findes et kvalitetsprodukt, som ikke er truet af elendige, billige efterligninger. 

Verden er fuld af ting, ja, men fuld af dårlige kopier.

Hoofs og Manufactums mission er at redde kvalitetsprodukterne fra at uddø. 

I hans Noahs ark for truede ting er der tusindvis af kvalitetsprodukter. Og de ting, der kommer med om bord skal være en "god" ting, hvilket vil sige:

• At den i forhold til sammenlignelige produkter har taget relativ lang tid at producere, og derfor er den solid og funktionel

• At den er gjort i et materiale, der svarer til dens funktion, og at den derfor samtidig er smuk

• At den er lavet af klassiske materialer som fx metal, glas, bakelit eller træ og derfor holder længe og i givet fald kan repareres og ikke blot smides ud.

Den gode håndværkerer er en frihedskæmper, og det gode håndværk er moralsk vaccine mod hverdagens overflod og ubehaget ved discounterfaringer i butikkerne.

Et radikalt og konsekvent alternativ til en dansk Netto-tilværelse med et inferno af skrammel, der falder fra hinanden, mens man pakker det ud. 

Et forførende analogt modstykke til hverdagens dårlige, digitale uendelighed af nye program-versioner og hyppige opdateringer. 

Hoof har næppe studeret moderne markedføring, for så havde han vel ikke henvist til termodynamikkens anden lov i sit forsøg på at sælge arkivskuffer fra firmaet Elfenbein, der i parentes bemærket under den kolde krig forsynede Stasi og KGB med arkivhardware. 

Men i Hoofs lille reklametekst bliver en arkivskuffe til et ironisk symbol på, at orden er en naturstridig usandsynlighed. 

Arkivskuffen er et våben i kampen mod den lunkne entropiske hverdag: 

”Den som måler sin utrættelige ordenssans på, at den i sidste ende er forgæves, genvinder begrebet om det tragiske og er kommet visdommen et skridt nærmere”, som det så smukt hedder om disse uopslidelige arkivskuffer. 

Slå et smut forbi manufactum.de og find en julegave!

Husguder episode 1: Arthur Schopenhauer

"Schopenhauer er sprogkunstner. Hans tænkning udspringer deraf. Alene på grund af sproget skal man - for enhver pris - læse ham." 

Sagde Franz Kafka, som er en ret god forfatter.

Men man bør også læse Arthur Schopenhauer på grund af det filosofiske indhold, som han så omhyggeligt og suverænt formidler på et klart og smukt tysk. 

Begynd med indledningen til hovedværket - Die Welt als Wille und Vorstellung. Den er skrevet i 1818, men der er ikke faldet et milligram støv på den i de sidste snart 200 år. Tidens tand har ikke magtet at gnave en my af denne tekst, et litterært og filosofisk mesterværk.

Prøv at læse Schopenhauer på tysk. Det er ikke slemt. Men ellers er der jo engelsk og delvist på dansk.

Jeg kender ikke den danske oversættelse, men den er 
sikkert god, for jeg kan kun tilslutte mig oversætter Søren Fauths karakteristik:

"Schopenhauer er den, som har ramt mig hårdest og dybest. Jeg kender ingen anden, som kommer en sand udlægning af eksistensen nærmere".

Jeff Beck og det gode menneske

Selv om jeg har fulgt Jeff Beck tæt gennem årtier, så må jeg indrømme, at hans seneste credo kom lidt bag på mig.

Jeff har godt aldrig været for fastholdere, og at han i en alder af 72 laver et knivskarpt album med unge musikere, kom derfor ikke som en overraskelse.

Men at Loud Hailer er endt som politisk album, det er bemærkelsesværdigt.

Kort sagt: Loud Hailer er et vedkommende og anbefalelsesværdigt album.

Og så slutter det med en sang, der  er overrumplende bevægende.

So who do I believe in? I believe in me
Worship at the shrine of the human body
Who do I pray to? I pray to you
Got faith in the good things
That good humans can do

Som en verdslig salme. En tro på menneskets humanitet og kropslighed på denne side af himmel og helvede. På individet og mødet med den anden. Og håbet om, at vi sammen kan gøre noget godt, og at vi er på vej.

En salme, som endda til slut slår over i valsetakt.

Den er jeg helt med på, Jeff!

Moderne tider

Roger Daltrey i 1967

I 1967 udgav the Who albummet The Who Sell Out, der var en finurlig, ironisk kritik af det, som man dengang kaldte forbrugersamfundet. 

Her et halvt århundrede senere har Roger Daltrey - der jo i følge "My Generation" håbede at dø, før han blev gammel - svært ved at se det morsomme i nutidens kulturforbrug - og da især det herrens Internet.

Sådan går det:

The way the internet has come about has been the biggest robbery in history, like musicians should work for nothing.

You get paid for streaming, my ass. There's no control. Musicians are getting robbed every day. And now it's creeping into film and television, everything now.

You notice, the internet is a slowly but surely destructive thing in all ways. I don't think it's improved people's lives. It's just made them do more work and feel like they're wanted a bit more, but it's all bollocks.

They feel like they're wanted because they got 50,000 Facebook likes or whatever, and it's all bollocks. Look up for a while. Live in the real world.

Classic Rock, juni 2016

Rejsefører

Der er allerede kommet noget fortidigt over ordene: en rejsefører; en parlør. 

Nu om stunder har vi jo det hele liggende i en app på telefonen. Vi slæber ikke rundt på vores Baedeker eller Turen går til Rom mere.

Men nu, hvor ferien står for døren, er der alligevel en ufravigelig rejsefører til kufferten, den eneste af af sinslags om landet Molvanien, et  overset rejsemål i Østeuropa. 

Her er alt, hvad der er værd at vide om landet og en parlør, der indeholder vigtige sætninger som:

Sprufki Doh Craszko? - Hvad er det her lugter af?

Var det ikke Nietzsche eller Thomas Mann, der sagde: Kun det grundige er virkelig morsomt?

Og gode, gamle Thommy og Fritz ville have moret og varmet sig ved denne rejsefører, som en god ven forærede mig for år tilbage.

I alt 176 sider om dette ukendte og ikke-eksisterende land formuleret som en rejseguide - helt gennemført og grundig morsom fra første til sidste side. 

Og dermed lægger den sig med tungen i kinden i slipstrømmen efter Homer, der vel skrev den første fiktive rejsebog i form af Odysseen for et par tusind år siden. 

Helt så god er den naturligvis ikke, men vi skal jo også have ferie en gang i mellem.

God tur!

Seneca og Anker

Da Anker Jørgensen døde skortede det ikke på  dramatiske udsagn om, at med Anker døde en epoke og en særlig rosværdig, dansk politikertype. 

Det skal nok passe. 

Derfor virkede det også lidt mærkeligt, at Socialdemokraterne op til begravelsen konsekvent valgte at karakterisere Anker som "hele Danmarks tillidsmand". 

Var det ikke en indsnævring og forkortning,en spøjs arbejdsmarkedsteknisk hyldest? 

Hvad med denne gravsten: "Hun var hele kommunens arbejdsmiljørepræsentant".

Her ser vi Anker i sin sommerferie læse Villy Sørensens oversættelse af et udvalg af den romerske filosof Senecas tekster. 

Det er en god dansk sommerdag i liggestolen. Blæsende som den slags dage jo er, så statsministeren har beholdt træningsdragten og sine sneakers på. Men solen skinner og solbrillen er på plads.

Er det hele danmarks tillidsmand, der sidder der? Er det ikke snarere en mand, der i god stil udvider sin horisont. 

Et billede på en overgang i dansk politik, hvor det var politisk naturligt (og netop ikke politisk korrekt) at følge med i kulturlivet i bred forstand. 

Den form for nysgerrighed og rummelighed kommer forhåbentlig tilbage igen.

Kalypso og nostalgiens mysterium

Peter Brandes illustration til femte sang af Homers Odyssé i Otto Steen Dues herlige oversættelse, hvorfra der citeres i det følgende

Ordbogen siger:

Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte). 

Hjemve er det gode danske ord.

Siden romantikken, der jo også elskede den beslægtede melankoli, har nostalgien haft et lidt blakket ry. 

Det er ikke så smart at være nostalgisk, hvis man gerne vil være lidt moderne. Der er sådan lidt filosofisk udkant over det.

Men nostalgi er i grunden ret interessant.

Min husgud Homer har skabt en dyb og evigt aktuel analyse og beskrivelse af nostalgiens mysterium: Den smerte, der opstår i det uopfyldte ønske om at vende tilbage, vende hjem.

Her er problemet:

Efter ni dage i havsnød, hvor alle hans mænd er omkommet, driver Odysseus den tiende dag i land
øen Ogygia. 

Det er et mægtig dejligt sted - i hvert fald på papiret. 

Hør lige her:

Øen ligger idyllisk langt væk fra verdens larm og tummel.

Midt på øen ligger en yderst komfortabel grotte med et gyldent, femstjernet palads. 

Homer beskriver stedet således:

"Rundt om den hvælvede grottes portal havde vinstokke slynget ranker med friskgrønt løv og saftige druer i klaser. 

Fire i tal var de kilder der sprang med vande så hvide tæt ved hinanden, men risled i hver sit løb imod havet. Om dem var enge der blomstred af vildkløver og anemoner. 

Selv en udødelig gud der kom på besøg måtte undres over det dejlige syn og fryde sig inderligt ved det."


I paladset bor den meget dejlige nymfe Kalypso med "liflige lokker" og "sin yndige stemme".

Kalypso er single og har indrettet sig med en flok yndige tjenestepiger.

Kalypso har hovedløst forelsket sig i Odysseus. 

Hver dag og hver nat sørger nymfen for, at den gode mand ikke har det mindste at klage over. 

Alt er vel sådan set i sin skønneste orden.

Ja, umiddelbart fristes man vel til at opfatte det, som om Odysseus har skudt papegøjen. I den grad! 

Oceaner af wellness for krop og sjæl?

Opskriften og virkeliggørelsen af det lykkelige liv?

Ikke tale om!

Odysseus længes hjem og spejder i det fjerne i nostalgiens arme, uden at ænse den underskønne Kalypso - Maleri af N.C. Wyeth, 1929

Odysseus har det nemlig slet ikke godt.

Efter syv år må guderne gribe ind. Hermes sendes ned for at gøre en ende på heltens lidelser. 

Den stakkels Odysseus skal ikke længere udstå nymfens forelskelse og hengivenhed.

Kalypso bøjer  sig sønderknust for gudernes beslutning og hjælper Odysseus med  at bygge en båd, der kan føre ham tilbage til verdens larm - og hjem til konen.

Men Kalypso er stærkt utilfreds og siger til Hermes:

"Hvor dog I guder er grummest og fuldest af nidskhed, hadske mod os gudinder, der elsker med menneskemandfolk åbent og ærligt og vælger at ta dem til ægte i sengen!

Nu er I vrede på mig for at have en dødelig hos mig, ham jeg har frelst da han red på sin køl i de drueblå bølger, ganske forladt og alene.

Ham har jeg taget mig af og passet og ønsket at gøre til en udødelig mand, for evigt befriet for ælde".

Men der er ikke noget at gøre, hun må sætte menneskemandfolket fri.

Nede på stranden møder Hermes så Odysseus og undrer sig:

"Nede ved strandbredden sad han med øjnene fulde af tårer og lod sit herlige liv fortære af jammer og hjemve.

For han var slet ikke længer betaget af nymfen Kalypso. 

Men hver nat var han nødt til i hendes hvælvede grotte modvilligt og under tvang at elske den villige nymfe."


Kalypso (og vi læsere) spørger Odysseus, hvorfor han dog ikke bliver i dette Paradis? Hvorfor vil han hjem til konen på gården?

Er hans liv i trædemøllen hjemme da bedre? Er hans elskede Penelope da skønnere end Kalypso? Og hvad med den tilbudte evige ungdom, bider den heller ikke på ham?

Og Kalypso smider trumferne:

"Jeg tør vel hævde jeg selv er fuldt på højde med hende, både i vækst og figur da det ikke kan passe at nogen dødelig kvinde kan kappes med nogen gudinde i skønhed".

Odysseus svarer:

"Høje gudinde, bliv ikke forbitret! Jeg ved jo til fulde selv at over for dig er den kløgtige Penelope hverken så høj eller flot eller skøn og dejlig at skue.

Hun er en dødelig kvinde og du er en evig gudinde.

Ligefuldt er det mit ønske, mit håb og min daglige længsel at komme hjem til mit land..."

Herefter går Odysseus og Kalypso ind i kammeret i grotten og "fryded sig sammen i kærlighedens lyst og lå med hinanden". Åbenbart ikke helt modvilligt og vel under moderat tvang...

Man forstår at Hermes undrer sig, og det gør vi som læsere også, når Odysseus senere kalder Kalypso "den slemme, yndigt krøllede, lystne gudinde Kalypso" - og ikke mener det som en ros!

Nostalgiens mysterium gennemspillet af Homer. Hvad er meningen?

Jan Styka, 1920

Jan Stykas maleri viser et lag mere af historien.

Odysseus længes væk og hjem. Ja, men er det ikke som om han også på billedet er målløs over selve det forhold, at han længes væk? Som om nostalgiens mysterium har taget bolig i ham og fordobler smerten og forvirringen? 

Kalypso indser dette og er ligesom afventende, tøvende, stopper op i bevægelsen mod ham. Er han vanvittig, er han afsindig? 

På Peter Brandes illustration herover kigger Odysseus væk. Han er fraværende og alligevel til stede, nærmest smeltet sammen med Kalypso. 

Odysseus forstår i grunden ingen ting, men han ved, hvad han skal gøre. Han skal bare væk herfra. Hjem!

Nærmere kommer vi det ikke....

Braun design - Weniger, aber besser!

„Dinge, die anders gemacht werden, um einfach nur anders zu sein, sind selten besser, aber das, was gemacht wird, um besser zu sein, ist fast immer anders.”

Dieter Rams 1993

Det er ingen hemmelighed, at Apples design-filosofi er mere eller mindre kopieret fra det klassiske Braun-design, som Dieter Rams begyndte at udvikle efter sin ansættelse i 1956. Siden kom Dietrich Lubs til.

Dieter Rams´radio til venstre og en iPod

"Weniger - aber besser!" Det er Dieter Rams grundsætning, der kommer til udtryk i hans berømte 10 principper for godt design. 

ABR 21 fra 1975 - af Dieter og Dietrich i fællesskab

• Gutes Design ist innovativ.
• Gutes Design macht ein Produkt brauchbar.
• Gutes Design ist ästhetisch.
• Gutes Design macht ein Produkt verständlich.
• Gutes Design ist unaufdringlich.
• Gutes Design ist ehrlich.
• Gutes Design ist langlebig.
• Gutes Design ist konsequent bis ins letzte Detail.
• Gutes Design ist umweltfreundlich.
• Gutes Design ist so wenig Design wie möglich.

TP1 - knivskarp radio/phono kombi fra 1959

B&O Play A2 fra 2015 ligner moderne kitsch i sammenligning 

Jeg holder meget af dette design, fordi det er funktionelt, enkelt og konsekvent. Og fordi det er tidløst og samtidig moderne - hvilket jo i grunden er en selvmodsigelse. Modernitet uden modernisme! 

Braun AB20 fra 1971 designet af Rams

Det er hverdagens brugsgenstande i god kvalitet til en rimelig pris. Ikke et statussymbol eller ekstrem luksus - men førsteklasses design til almindelige mennesker! Måske intelligent formgivning gør verden til et lidt bedre sted, fordi den opdrager os til at sætte pris på det skønne?

Braun AW50 af Lubs fra 1991 i platin - blev også lavet i sort titanium

Dieters og Dietrichs unisex kollektion af ure er først og fremmest små og behagelige at bære - ikke enorme, prangende klodser om armen. Ikke iøjnefaldende luksus, men diskret og praktisk. Og du kan se, hvad klokken er, hvilket ikke altid er normen på "moderne" armbåndsure.

Braun AW 20 i chrom fra1990 designet af Lubs

De originale Braun armbånds ure er udstyret med gedigne Ronda kvartsværker fra Schweiz og produceret på den anerkendte tyske urfabrik Laco/Lacher i Pforzheim, som stadig eksisterer og bl.a. sælger nye ure, designet af Lubs.

Nydeligt nyt ur fra Laco designet af Lubs - Absolute hedder det

Urene blev i storhedstiden frem til slutningen af 90´erne formgivet primært af Dietrich Lubs, der absolut er på niveau med Dieter Rams på dette område.  Peter Hartwein tog over og designede i 2003 en lille håndfuld Braun ure, der er pæne, men ikke helt på niveau med Dieter og Dietrich. I 2005 købte Proctor & Gamble Braun og lukkede ur-afdelingen.

Der laves nu nye Braun ure på licens i Hong Kong af firmaet Zenon. De har designmæssigt intet med Dieter og Dietrich af gøre, selv om man i shoppen på MOMA i New York hævder at nogle af urene er "original reissues". Mange af disse ure er ganske vellykkede, men er strengt taget en form for bearbejdede kopier - og kvaliteten er slet ikke på niveau med de tyske originaler. 

Et fint eksempel på de nye, kinesiske Braun ure

De originale, tyske ure kan stadig findes på nettet, og du kan få din urmager til at smide et nyt Ronda værk i dem, hvis de er blevet trætte - det koster nogle hundrede kroner.

I dag laver Rams stadig ting for møbelfirmaet Vitsoe.

Braun AW 20 fra 1994 i chrom og alu uden tal tegnet af Lubs