Der findes litterære klassikere, som man ubetinget skal omkring. Læseren af denne blog vil vide, at Homers Odyssé i mine øjne er en af dem (læs om det her).
Der gives også klassikere, som det er er hårdt eller umuligt at komme igennem. Ulysses afJoyce for eksempel.
Så er der også klassikere, som man bare ikke får læst i skyndingen. Og tiden går.
Jeg har haft det sådan med Melvilles Moby Dick.
Nu er jeg i gang med at læse den, og det har været en stor oplevelse.
"Kun det grundige er virkelig morsomt", sagde Thomas Mann vist en gang.
Det gælder også for Moby Dick. Værket er vildt fabulerende og tager ofte en omvej eller sidevej, som altid er en rejse værd.
Men Melville er også skarp som en ragekniv i korte hug.
Det chokerende er, at denne bog er skrevet i 1851, men kunne være skrevet i dag.
Der ligger intet støv på den tekst som er Homer, Rabelais, Nietzsche, Kafka og meget andet i mirakuløs forening.
Her er lidt kostprøver.
Først kulminationen på en vanvittig scene, hvor hovedpersonen er nødt til at sove sammen med en kannibal.
Optrinnet kunne være taget ud af en Kafka-novelle eller et Kvium maleri:
Herefter en tour de force i den homeriske lignelses ædle kunst. En berusende solo for sprog:
Og afslutningsvis et eksempel på Melvilles evne til også at komprimere sproget, så det bliver en filosofisk nød, som man ikke uden videre knækker og sætter til livs:
Hvem har skænket den danske læseverden dette værk?
Oversætteren er Flemming Chr. Nielsen.
Vi skylder ham en meget stor tak for, at Moby Dick nu kan læses i et skarpt og klart dansk.
Det er en bedrift og et ufatteligt stort arbejde, som endda omfatter alle Melvilles værker. Af hjertet tak herfra!
Man kan i øvrigt læse meget mere og meget godt om Melville på oversætterens hjemmeside mardi.dk.
