Herude vil blikket snart fanges af havens, parkens, skovens, strandens eller det åbne lands vingede væsner.
Men hvad er det, du ser?
En blot mere end overfladisk interesse for fugle forudsætter et lille håndbibliotek af fuglebøger. De gør oplevelsen større, giver perspektiv og dybde, øger fascinationen af den rigdom af fugle, vi overalt har lige udenfor døren.
Men hvilke bøger, skal der indgå i dit lommebibliotek, så du er kørende til husbehov?
Her er mine bedste bud på de bedste fuglebøger.
Først og fremmest: Undgå de billige og tynde bøger i stil med Fugle i Farver. Det er udslidte travere, der er genoptrykt utallige gange og med tegninger fra midten af forrige århundrede.
En standardværk er Benny Génsbøls Nordens Fugle. En smuk og handy bog skrevet af en af landets dygtigste fuglebogsforfattere, der desværre gik bort i 2005. Selv om den udkom i slutningen af 80´erne er den løbende opdateret.
Génsbøl har en flydende pen, der gør at man gerne lystlæser i bogen. Alle opslag er velskrevne og informative: "Den hvide vipstjert er en af vore mest "synlige" småfugle. Den piler af sted på vejen foran os på ivrig insektfangst - spadserer i sin pudsige, nikkede gangart rundt på græsplænen eller gårdspladsen og farer så pludselig af sted efter et insekt og vipper bagefter enormt med halen". Det er Génsbøl, når han er bedst, og Nordens Fugle er en af de bedste fuglebøger for alle.
Génsbøl har dog fået alvorlig konkurrence, hvad angår den suveræne allround fuglebog.
Lars Gejl er nemlig den nye Génsbøl, og det beviser han til overflod med den overdådigt udstyrede Nordeuropas Fugle, der udkom i 2019.
Nordeuropas Fugle har samme næsten litterære kvalitet som Nordens Fugle, og den er flottere og lækrere. Og som noget meget brugbart indledes hvert opslag med et afsnit, der kaldes "Jizz".
Ordet menes at være en forkortelse for - General Impression and Shape. En fugls karakteristiske jizz er en kombination af fuglens form og opførsel, som er typisk for netop den pågældende art i modsætning til potentielle forvekslingsmuligheder.
Med andre ord er en sådan beskrivelse meget hjælpsom i forhold til at bestemme, hvilken fugle, man har for øje.
Og så kan Gejl finde på rammende tillægsord, der i et kort hug er ganske rammende og beskrivende: rødstjerten karakteriseres som skovens laps, mens husrødstjerten beskrives som "den elegante rødstjerts sortsmudsede slægtning fra byen". Kongeørnen kaldes mere sporty end havørnen og rørhøg hun er caffe latte farvet på hovedet. Jo, den gode Gejl giver den gas. Herligt.
Om hvid vipstjert skriver han til sammenligning med Génsbøl: "Fuglen spankulerer mest rundt på jorden i jagten på insekter, mens den uophørligt vipper med sin lange stjert".
Når man kender isfuglen fra Hindemade i Sønderjylland, så bifalder man disse sætninger:
"Åens lille diamant er en lille, kompakt og sky fugl med stort hoved og langt, kraftigt næb. Falder trods sit orangerøde bryst og den nærmest selvlysende isblå overside fantastisk ind i omgivelserne langs sø, mose og å. Ses ofte i fuld fart lavt over vandet som et lille, blågnistrende projektil ledsaget af sit korte, skarpe skrig".
Med Génsbøl og Gejl i reolen er man klædt virkelig godt på til en tur i felten. Men du mangler stadig det autoritative, forskningsbaserede pragtværk, som er Fuglene i Danmark. Det er en mursten på knap 750 sider, men det er ikke en side for meget.
Værket er redigeret af Hans Meltofte og Jon Fjeldså og det strutter af viden formidlet på en overbevisende og letlæst facon. Her får hver en fugl i Danmark sin egen lille biografi på et par sider suppleret med indledende kapitler om grupper af arter.
Det er en mursten, man ikke har med i felten, men som giver et væld af oplysninger. For eksempel kan man om den hvide vipstjert læse, at dens antal er tredoblet som ynglefugl siden 1970´erne.
Er man først begyndte at kigge på fugle, så vil man snart fascineres af luftens majestæt: Rovfuglen.
At kigge på rovfugle er kongedisciplinen blandt fuglekiggere. Ørnen, høgen, vågen og falken har uophørligt fascineret menneskene, og der er taget varsler af dens flugt siden tidernes morgen.
Men det er ikke sådan at identificere en rovfugl. For normalt træffer vi den kun på lang afstand, højt oppe, så den skal kendes på vingeform, flugt, hale og fjerdragt - og det er sin sag.
Derfor skal man kende dens jizz, biologi og biotop. Så forveksler man ikke en rørhøg med en musvåge, hvis man møder en i lav flugt over en rørskov.
Benny Génsbøl er også manden bag den bedste, generelle bog dedikeret til rovfugle på dansk: Rovfuglene i Europa.
Den prægtige værk har de samme kvaliteter som Nordens Fugle, men går i dybden med rovfuglene på en myriade af fotos og tavler, der gør identifikation lidt nemmere.
Et vigtigt supplement til Génsbøls bog er Klaus Malling Olsens Rovfuglene i Felten. Malling er en af landets største autoriteter på rovfugle og en eminent formidler, hvilket mange forsamlingshuse rundt om i landet har nydt godt af.
Mallings bog er målrettet felten og det at bestemme rovfugle i marken. Den indeholder en guldgrube af små og store observationer, der hjælper til at identificere de stolte dræbere i det himmelblå. Desuden fremragende tegninger af Carl Christian Tofte, som tydeliggør typiske detaljer, der differentierer fuglene fra hinanden.
Og så mangler du bare det vigtigste værktøj udover bøgerne, nemlig en god kikkert.
God fornøjelse!
Værket er redigeret af Hans Meltofte og Jon Fjeldså og det strutter af viden formidlet på en overbevisende og letlæst facon. Her får hver en fugl i Danmark sin egen lille biografi på et par sider suppleret med indledende kapitler om grupper af arter.
Det er en mursten, man ikke har med i felten, men som giver et væld af oplysninger. For eksempel kan man om den hvide vipstjert læse, at dens antal er tredoblet som ynglefugl siden 1970´erne.
Er man først begyndte at kigge på fugle, så vil man snart fascineres af luftens majestæt: Rovfuglen.
At kigge på rovfugle er kongedisciplinen blandt fuglekiggere. Ørnen, høgen, vågen og falken har uophørligt fascineret menneskene, og der er taget varsler af dens flugt siden tidernes morgen.
Men det er ikke sådan at identificere en rovfugl. For normalt træffer vi den kun på lang afstand, højt oppe, så den skal kendes på vingeform, flugt, hale og fjerdragt - og det er sin sag.
Derfor skal man kende dens jizz, biologi og biotop. Så forveksler man ikke en rørhøg med en musvåge, hvis man møder en i lav flugt over en rørskov.
Benny Génsbøl er også manden bag den bedste, generelle bog dedikeret til rovfugle på dansk: Rovfuglene i Europa.
Den prægtige værk har de samme kvaliteter som Nordens Fugle, men går i dybden med rovfuglene på en myriade af fotos og tavler, der gør identifikation lidt nemmere.
Et vigtigt supplement til Génsbøls bog er Klaus Malling Olsens Rovfuglene i Felten. Malling er en af landets største autoriteter på rovfugle og en eminent formidler, hvilket mange forsamlingshuse rundt om i landet har nydt godt af.
Mallings bog er målrettet felten og det at bestemme rovfugle i marken. Den indeholder en guldgrube af små og store observationer, der hjælper til at identificere de stolte dræbere i det himmelblå. Desuden fremragende tegninger af Carl Christian Tofte, som tydeliggør typiske detaljer, der differentierer fuglene fra hinanden.
Og så mangler du bare det vigtigste værktøj udover bøgerne, nemlig en god kikkert.
God fornøjelse!
