En artikel i Berlingske trøstede mig en lille smule efter mit seneste besøg på Aros.
Artiklen i Berlingske var et interview med Per Arnoldi.
Arnoldis bemærkninger lettede min samvittighed i forhold til min spontane reaktion på nogle af værkerne på Aros:
"Når der hænger en gammel undertrøje på en pind sekunderet af lang hjælpetekst, så tænker jeg, at det er ens hver gang. Den slags »kunst« får mig til at vende om i døren, for jeg vil ikke belæres. Men jeg morer mig over, hvor homogen den moderne kunstscene er. Det har intet med fortælling at gøre, fordi det folder ikke fortællingen ud. Der er ingen fortælling i selve værket, men kun i den tilstødende tekst. Det er fatalt. Uden ballast går det ikke. Ideen kæntrer ved den mindste storm".
"Vi er nogen, der hårdnakket fastholder troen på, at et objekt kan have udstråling. Den udstråling har det fået, fordi nogen, måske flere, er gået sammen om at lave et værk. Vi er nødt til at være et troende folk".
Lige i øjet, Arnoldi. Jeg synes, jeg oplevede en del undertrøjer på bøjle i nogle af salene. Omvendt var der dog også store oplevelser undervejs.
Man fristes typisk i sådan en situation til at udbryde: "Nuvel, det er et spørgsmål om smag og behag - men jeg bryder mig ikke om det".
Men er det ikke en lidt flad fornemmelse at gå med?
Nietzsche skriver et sted: "Og I siger, venner, at man ikke kan strides om smag og behag? Men alt liv er strid om smag og behag! Og smag: det er på en gang vægt og vægtskål og vejer; og ve alt levende, som vil leve uden strid om vægt, vægtskål og vejer".
Nietzsche rammer hovedet på sømmet i dilemmaet: Min smag er ikke bare min smag. Min smag vil så gerne have, at alle skal smage på samme måde. Men vil det nogensinde ske? De andre mener altid noget andet.
På Aros kan jeg godt føle mig lidt alene med min smag. For jeg kan fint fornemme, at institutionen Aros har smagt på disse genstande og sagt: Uhm, de smager godt nok godt. Det her er rigtig, kurateret guf.
Men her står jeg så med en bismag.
I den situation er det dejligt at have Arnoldi ved hånden.
Og her er så mit bidrag til genren. Et billede af min gamle undertrøje på en pind.
