Svendborg og verdenslitteraturen

I Svendborg værner man om sine koryfæer. Det bekræfter et par dages besøg i den smukke by og omegn.

To verdensberømte, danske forfattere er knyttet til byen, mens den tredje forfatter, vi i dag husker bedst, “kun” er verdensberømt i Danmark.

Johannes Jørgensen er som den eneste af de tre født i Svendborg.

I dag kun husket af en lille skare af feinschmeckere, som en af symbolismens førende digtere i Danmark. Symbolismen var en lyrisk retning, der med sine åndelige og metaforiske tendenser stod i modsætning  til Georg Brandes og det moderne gennembruds mænd. Johannes Jørgensen skal dog også huskes, fordi han som den første dansker “opdagede” og oversatte E.A. Poe til dansk i sit tidsskrift Taarnet.

 

Verdensberømt blev han dog først, da han forlod symbolismens sværmerier og blev fuldblods katolik. Han skrev nogle meget populære helgenbiografier, hvoraf især den om Frans af Assisi fra 1907 blev meget udbredt i den katolske verden. Johannes blev  udråbt til æresborger i Assisi i 1922 - det siger noget om værkets betydning og Jørgensens status. 

I 1936 fulgte Svendborg uden smålig, protestantisk skelen trop og udnævnte ham til ærersborger. I 1953 forærede byen ham fødehjemmet i Fruestræde som æresbolig, og her boede han sine sidste år. I dag er det et lille museum, åbent for publikum nogle timer om ugen.

Johannes Jørgensens hus i Fruestræde 

Karin Michäelis er den anden verdensberømte forfatter med tilknytning til Svendborg. Hun har indtil for ganske nylig været helt overset i sit fædreland. 

Hun holdt sammen med sin første mand ferie i Svendborg og omegn. I 1908 opførte de sommervillaen Torelore på Thurø og huset brugte Karin som helårsbolig efter skilsmissen fra Sophus Michäelis. I 1933 købte hun også den noget større villa, Bergmannshuset på øen. 

I mellemtiden var hun blevet en international bestsellerforfatter oversat til 20 sprog. Især serien om pigen Bibi var en af de meste læste børnebøger i Europa og siges at have været en inspirationskilde for Astrid Lindgren. 

Karin Michäelis var meget gæstfri og en glødende europæer og anti-nazist. Derfor gav hun i sine huse på Thurø husly til forfattere, der var flygtet fra nazismen.  Bertolt Brecht fandt også her en sikker havn, og han boede en periode i et hus på Skovbostrand ved Svendborg, hvor han bl.a. skrev Mutter Courage og hendes børn. 

Svendborg Kommune ejer både Bergmannhuset og Skovbostrand, der udlejes til forfattere.

Bergmannshuset på Thurø

Nazisterne brændte Karins bøger i Berlin og hun måtte  selv flygte til New York, hvor Thomas Mann var vært ved en stor fest til hendes ære. 

Hun vendte tilbage til Thurø i 1946, hvor hun fik en stormende modtagelse, blev æresborger - og fik en medalje af kongen. Hun ligger begravet på Thurø kirkegård.

Michäelis og Jørgensen er trods verdensberømmelsen gået næsten i glemmebogen, men Tom Kristensen er stadig pensum i gymnasiet og en magtfaktor i dansk litteraturhistorie.

I 1946 lagde Tom hærværksårene i København bag sig og flyttede til Thurø efter at have giftet sig med en af byens døtre fra det (meget) bedre borgerskab. De købte i 1952 Torelore, som Karin Michäelis tidligere havde ejet.

Også Tom Kristensen er æresborger i Svendborg (og inden da på Thurø) og på rådhuset i Svendborg sagde han på festdagen til de forsamlede honoratiores:

“Nu skal jeg altså også løfte arven efter Johannes Jørgensen, det kan være tungt nok efter Karin Micahëlis på Thurø, så jeg får nok at gøre på mine gamle dage”.

Han gjorde også opmærksom på, at det hele begyndte på Thurø:

“Hvad andet godt, jeg har gjort øen, end at bo der i 24 år og opføre mig nogenlunde anstændigt ved jeg ikke…”

Tom Kristensen har en æresplads på Thurø Kirkegård. På stenen står:
Bøjer jeg mig så dybt jeg kan - Vokser min verden sig stor 

Under receptionen blev han spurgt om han havde mødt Johannes Jørgensen:

Ja, jeg besøgte ham i Assisi i Italien, hvor han også var æresborger, hvilket fritog ham for at svare skat. Dernede forstår de sig jo bedre på, hvordan man bør behandle æresborgere, lød det ironiske svar.

Selv om Tom ikke slap fra skatten, så må vi i dag lette på hatten for Svendborgs lange og levende tradition for at ære berømte kunstere med tilknytning til kommunen. Det er godt og prisværdigt og et eksempel til efterfølgelse.

Udsigten og hele kirkegården på Thurø er et besøg værd - vel en af de smukkeste i Danmark.

Vangelis på Olympen

Endnu en af de store mestre indenfor den elektroniske musik har forladt bordet for evigt. 

Vangelis, den store græker, er død. 

Han var mest kendt for sine filmhits Chariots of Fire og Blade Runner, men i hans store værk er der så meget mere. 

Lyt fx til den svalende “Rêve” fra albummet Opera Sauvage, den bevægende “Deliverance” fra Antarctica, den luftige “Come to Me” fra Voices eller den sørgmuntre 3. sats fra El Greco.

“The Oracle of Apollo” fra Direct er måske det mest kompakte udtryk for hans kunst: Den musikalske vignet er inviterende smuk med en glasklar struktur og har denne særlige pastelblå patos, som er så græsk og typisk for Vangelis - en ægte søn af Apollon, lysets og musikkens gud.