mandag den 4. august 2025

Læs om min nye bog: Hvem er jeg - og hvad med de andre?

 


• Hvordan kan jeg bringe orden i mig selv og blive den, jeg er?

• Kan jeg søge mig selv og undslippe trædemøllen med god samvittighed og samtidig vise samfundssind og engagement?

• Skal velfærdsstaten kun levere serviceydelser eller kan velfærd også rette sig mod personlighedens udvikling og trivsel?

• Kan vi skabe et samfund i bæredygtig ligevægt, der både stimulerer den enkelte som personlighed og samfundsborger?

Ovenstående er blot nogle af de spørgsmål, som jeg  forsøger at besvare i Hvem er jeg – og hvad med de andre – om det gode liv og velfærden

Jeg har selv arbejdet i velfærdsstatens maskinrum fra midten af 1990´erne og frem til for nylig, og det er en periode, hvor der er sket utrolig meget i opfattelsen af og udviklingen af velfærdsservices. I bogen forsøger jeg at koble min idehistoriske baggrund og min erhvervsmæssige erfaring som kommunikationschef genne næsten 30 år  med en række filosoffers refleksioner over forholdet mellem personligheden og det moderne samfund. På den måde  forsøger jeg at få nyt perspektiv på problemstillingen. 

Jeg tror, vi skal bryde med forestillingen om, at den enkelte kun er et tandhjul i et samfundsmaskineri, der skal holdes kørende for sin egen skyld. På den anden side skal vi også stille større krav til den enkelte om sagligt og nøgternt at tage del i og engagere sig i demokratiet med hele sin personlighed,” siger Henrik Ørnstrup.

Gennem en læsning af  seks filosoffer giver bogen et nyt blik på forholdet mellem den enkelte og velfærdssamfundet og munder ud i en vision om den engagerede personlighed, der aktivt deltager i velfærdssamfundets udvikling.

Bogens budskab udfoldes gennem en fortolkning af filosofferne Arthur Schopenhauer, Max Stirner, Friedrich Nietzsche og Georg Simmel, og fører læseren ind i personlighedens fascinerende og gådefulde verden. En vigtig biperson bogen igennem er Georg Brandes, og der er afstikkere til Platon, Homer og Ovid.

Desuden rehabiliterer jeg  de to danske filosoffer, som dybest har reflekteret over velfærden og personligheden, nemlig Harald Høffding og Villy Sørensen.

Jeg håber, du har lyst til at læse bogen, der købes i alle boghandlere og på nettet.

Du kan læse indledningen til bogen her på bloggen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar