Edgar Froese døde den 20. januar 2015. Han var en pioner inden for den elektroniske musik og en af grundlæggerne af den såkaldte Berliner Schule. Med gruppen Tangerine Dream og som solist har han udgivet en lang række klassiske album, der stadig inspirerer og definerer den elektroniske musik. En af hans senere opgaver var således soundtracket til Rockstar Games banebrydende computerspil Grand Theft Auto V, hvormed en helt ny generation fik øjnene op for Tangerine Dream.
Skal man med få ord forsøge at karakterisere Edgar Froese må det være: ubændig produktiv. I en karriere, der strakte sig over 50 år, har han været drevet af en afsindig flid og produktivitet. "Just want to be making daily records", sang Pete Townshend i 1981. Edgar Froese noget nær udlevede denne drift og trang ubændigt. Det er blevet til over 100 album, og endda med stigende takt over de seneste 10 år, hvor tourneer i Europa, Japan, USA og Australien (og Danmark for første og sidste gang i 2014 i Tivoli) også har været dagens orden.
Tilsit og Berlin
Den enorme flid fik Edgar på en måde med hjemmefra. Han blev født i Østpreussen i den gamle tyske kulturby Tilsit i 1944. I dag er byen russisk og har fået det poetiske navn Sowjetsk, men i 1944 var Tilsit noget nær ragnarok. Tyskerne var på flugt fra den røde hær, og Edgars far var blevet myrdet af nationalsocialisterne. Moren flygtede med Edgar til Berlin, og her startede familien, der havde mistet alt, forfra i "Stunde Null", som resten af byen.
Som barn måtte han hjælpe med at forsørge familien og som 15 årig klarede han sig selv. Han lærte tidligt at spille klaver, og den højtbegavede knægt fik et stipendie og studerede i første omgang maleri på Akademiet. Senere kastede han sig over psykologi og filosofi.
Han dannede sit første band i 1962 og spillede i starten (og ofte sidenhen) guitar. I 1967 kom han i kontakt med den surrealistiske maler Salvador Dali, som inviterede ham til Spanien, hvor han gav koncerter i Dalis villa.
 |
| Tilsit sommeren 1945 |
Som barn måtte han hjælpe med at forsørge familien og som 15 årig klarede han sig selv. Han lærte tidligt at spille klaver, og den højtbegavede knægt fik et stipendie og studerede i første omgang maleri på Akademiet. Senere kastede han sig over psykologi og filosofi.
Han dannede sit første band i 1962 og spillede i starten (og ofte sidenhen) guitar. I 1967 kom han i kontakt med den surrealistiske maler Salvador Dali, som inviterede ham til Spanien, hvor han gav koncerter i Dalis villa.
Tangerine Dreams to guldaldre
Tilbage i Berlin dannede Edgar Froese i 1967 bandet Tangerine Dream, som han stod i spidsen for til sin død. Gruppens musik var i starten jazz-inspireret rock med masser af improvisation, men gradvist kom de nye elektroniske instrumenter, der kom på markedet, til at dominere klangen.
På albummet Zeit fra 1972 brugte man første gang den nye synthesizer EMS VCS 3 og dermed var retningen sat. I dag, hvor man kan lave et album på en mobiltelefon, er det svært at forestille sig, hvor udfordrende de nye elektroniske instrumenter var. De var kæmpemæssige skrumler uden indbygget hukommelse, og det var virkelig krævende at få det hele til at spille - ikke mindst til koncerter.
Det efterfølgende album Atem blev opdaget af den indflydelsesrige engelske DJ, John Peel, og valg til årets album. Året efter underskrev gruppen en kontrakt med Virgin Records og dermed var guldalderen indvarslet.
På albummet Zeit fra 1972 brugte man første gang den nye synthesizer EMS VCS 3 og dermed var retningen sat. I dag, hvor man kan lave et album på en mobiltelefon, er det svært at forestille sig, hvor udfordrende de nye elektroniske instrumenter var. De var kæmpemæssige skrumler uden indbygget hukommelse, og det var virkelig krævende at få det hele til at spille - ikke mindst til koncerter.
Det efterfølgende album Atem blev opdaget af den indflydelsesrige engelske DJ, John Peel, og valg til årets album. Året efter underskrev gruppen en kontrakt med Virgin Records og dermed var guldalderen indvarslet.
Inden for de næste 4 år skabte Tangerine Dream sammen med bl.a. Klaus Schulze (der en kort overgang også var medlem af Tangerine Dream) en helt ny musikgenre, der brugte den nye teknologis muligheder til at skabe en rytmisk, melodisk og organisk elektronisk musik, der nåede ud til et stort publikum. Med besætningen Froese, Chris Franke og Peter Baumann toppede Tangerine Dreams popularitet og skaberkraft på mesterværker som Phaedra, Rubycon og Stratosfear. Sideløbende udgav den myreflittige Froese også en lille håndfuld soloalbum, inden Peter Baumann i 1977 forlod gruppen.
Efter et mellemspil som duo fandt Froese erstatningen for Baumann i pianisten Johannes Schmoelling. Stilen blev herefter en anelse mere poleret, men samtidig også mere melodisk og markant. Tangram, Exit, Hyperborea, White Eagle og Live In Poland er fem klassiske album, der tåler sammenligning med de første mesterværker. På en myriade af soundtracks til amerikanske film perfektionerede gruppen i 80´erne sin stil og tjente gode penge.
De senere år
Johannes Schmoelling forlod gruppen i 1986 og siden da, har Edgar Froese og Tangerine Dream ikke på samme måde været inde i varmen på musikscenen. En gruppe af trofaste fans har hængt på og har især i en periode i 90´erne måtte lægge øre til musik af meget svingende kvalitet. Fra perioden skal dog fremhæves serien af Dream Mixes, som er remixes udført af Jerome Froese, Edgars søn, der en længere periode var medlem af gruppen.
Efter år 2000 er det dog som om Edgar får ny luft og kunstnerisk kraft. Fra de sidste 15 år skal fremhæves serien om Hiroshima. Ønsker man at få et indtryk af denne sene periode er Booster-serien et godt sted at starte, da den samler det bedste fra de mange udgivelser på dobbelt-cd´er.
Tangerine Dream, David Bowie og Kraftwerk
Edgar Froeses kunstneriske værk er enormt og hans betydning for den moderne musik er stor. Hans flid og energi og uophørlige kunstneriske skaben er som sagt måske hans væsentligste kendetegn. Han var en pioner, men samtidig må man undre sig over, hvor lidt han og Tangerine Dream fylder i musikhistorien i dag. Det var ikke Tangerine Dream, der spillede på Roskilde for nylig. Det var Kraftwerk, der i sammenligning med Tangerine Dream jo stort set ikke har udgivet noget siden 70´erne. Kraftwerk er parnassets darlings, mens Tangerine Dream blot får parentetisk opmærksomhed.
Kraftwerks musik er mekanisk og spiller markant på robot- og maskin-analogierne i de elektroniske instrumenter. Og det stadigvæk her 40 år senere!
På mange måder er teknologien den samme hos Tangerine Dream, men udtrykket radikalt anderledes. Der er en romantisk længsel og melankoli, en skønhed, som bevidst er skrabet væk hos Kraftwerk. Men hvorfor er Kraftwerk så stadig hippe og Tangerine Dream stort set glemt i den toneangivende musikoffentlighed?
Kraftwerks musik er mekanisk og spiller markant på robot- og maskin-analogierne i de elektroniske instrumenter. Og det stadigvæk her 40 år senere!
På mange måder er teknologien den samme hos Tangerine Dream, men udtrykket radikalt anderledes. Der er en romantisk længsel og melankoli, en skønhed, som bevidst er skrabet væk hos Kraftwerk. Men hvorfor er Kraftwerk så stadig hippe og Tangerine Dream stort set glemt i den toneangivende musikoffentlighed?
Sådan var det bestemt ikke i 1976, da David Bowie flyttede til Vest-Berlin. Han var vild med Tangerine Dream og kontaktede Edgar Froese, der dengang boede i Schwäbische Strasse nr. 7 i det bayriske kvarter i bydelen Schöneberg. Indtil Bowies lejlighed i Hauptstrasse 155 var klar til indflytning, boede han sammen med Edgar og Monika Froese og lille Jerome i nr. 7.
David Bowie boede lidt over 2 år i Berlin, og han frembragte ubetinget sin karrieres bedste musik i Hansa Studierne. Low, Heroes, Lodger og Scary Monster (sidstnævnte dog ikke fra Berlin, men dybt prægede heraf) er mesterværker, som Bowie aldrig kom i nærheden af at matche siden. Low og Heroes er dybt prægede af Tangerine Dream og Edgar Froese. Bowie valgte netop ikke det maskinelle og mekaniske spor, da han brugte de elektroniske instrumenter. Han gik efter melankolien og den romantiske længsel på sin egen kuldslåede og skramlede måde.
Det er skæbnens ironi, at netop de album, Bowie skabte i Berlin, og som i høj grad har været medvirkende til at grundlægge hans kunstneriske ry efterfølgende, er så dybt inspireret af en mand og et orkester, som på mange måder blev glemt af de toneangivende smagsdommere indenfor musikjournalistikken.
Måske kan den triste nyhed om Edgar Froeses død bidrage til rehabiliteringen af hans kolossale og væsentlige musikalske værk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar