Personlighedens gåde
Om personligheden fristes man til at sige, hvad Winston Churchill sagde om Rusland: En gåde, pakket ind i et mysterium, der gemmer på en hemmelighed.
Denne svimmelhed og tvivlen, disse anelser og labyrintiske fornemmelser, der på en god dag flyder sammen til noget, jeg tør kalde min personlighed.
Personligheden er noget skiftende og svingende, måske i grunden det, de gamle kaldte et unio mystica, en mystisk forbindelse, enhed og helhed i mig.
Denne bog er en opdagelsesrejse ind i personlighedens gådefulde land. Målet med ekspeditionen er at besvare disse spørgsmål:
• Hvem er jeg – og hvad med de andre?
• Hvad er det gode liv i velfærdsstaten?
Drivkraften er min fornemmelse af personlighed som et løfte; en drøm og en længsel efter en forbindelse eller meningsfuld sammenhæng i min tilværelse, som jeg ikke helt ved, hvad er.
Men jeg ved, at mit håb om det gode, eller i det mindste forbedrede liv, kun kan blive til virkelighed i vekselvirkning med den moderne velfærdsstat.
Der er tendenser i tiden, der tyder på, at jeg ikke er alene med min fornemmelse og mit håb om forandring og forbedring.
Mange søger alternativer til den protestantiske arbejdsmoral og dens krav om karriere og lange arbejdsdage væk fra familien.
Travlheden giver ikke længere den samme status og mening i tilværelsen.
Også internationalt ser vi nye holdninger komme til syne under overskrifter som ‘The Great Resignation’ og ‘Quiet Quitting’, som herhjemme fx også kommer til udtryk i Maj My Humaidans bøger Ærø manifestet og Blødt.
Det er tegn på en modstand mod travlheden og tempoet som det, der giver mig identitet og livsværdi. For arbejdet er måske ikke længere det, der nærmest automatisk opbygger og afstiver min personlighed i hverdagen.
Parallelt med disse tendenser kaster flere og flere sig over radikale måder at forsøge at forlænge livet. ‘Biohacking’, ‘longevity projects’ og diverse måder at faste på skal høvle år af min biologiske alder. Målet er et langt og sygdomsfrit liv.
Men er et langt liv nødvendigvis et godt liv?
Vores rejse ind i personlighedens gåde skal give os svar:
• Hvad er det egentlig, jeg kan forvente af mig selv og grave frem i min personlighed, når automatikken med at få min identitet leveret via mit arbejde er et afsluttet kapitel, og fastekuren ikke førte til udødelighed?
Men min egen frelse er kun den ene side af det, denne bog har fokus på. Vi skal også fordybe os i de andre og samfundet som fællesskab:
• Kan jeg søge mig selv og min personlige udvikling og samtidig vise samfundssind og engagement?
• Er velfærdsstatens formål primært at levere serviceydelser, eller kan vi forestille os en velfærd, der retter sig mod personlighedernes udvikling og trivsel?
På vores færd møder vi seks filosoffer, som kaster lys over personlighedens store gåde, og som tilsammen viser sig at indeholde en upåagtet livsvisdom, der både kan få betydning for den enkelte og for vores opfattelse af forholdet mellem personligheden og velfærdssamfundet i dag.
I bogens første del er fokus på, hvordan jeg oplever og ‘lever’ med min personlighed. Her er hovedvægten lagt på Arthur Schopenhauer, fordi han med sit banebrydende filosofiske system lægger det filosofiske grundlag for den særlige hverdagsnære og personlighedsorienterede tradition, vi her beskæftiger os med.
Kapitlerne om Max Stirner og Friedrich Nietzsche uddyber og perspektiverer Schopenhauers indsigter og bringer os tættere på en forståelse af vores individuelle oplevelse af personlighed, og hvordan vi kan åbne os for og nærme os det gode liv.
Mens bogens første del bringer os nærmere en forståelse af, hvordan vi oplever vores personlighed, og hvordan vi omgås den i hverdagen, ligger fokus i bogens anden del på forholdet mellem personligheden og det samfund, som vi er omgivet af.
Vi møder her sociologen Georg Simmel, der som en af de første reflekterer over forholdet mellem det moderne samfund og personlighedens vilkår. Herefter skal vi stifte nærmere bekendtskab med Harald Høffding og hans demokratiske radikalisme. Høffding er nemlig en af de første tænkere, der forholder sig til personligheden og velfærden.
Vores undersøgelse kulminerer med Villy Sørensens tanker om det humane ligevægtssamfund, hvor vi når helt op til nutiden med spørgsmålet om en bæredygtig balance mellem personligheden, samfundet og naturen.
I bogens afsluttende del forsøger jeg at opsummere den indsigt, vi har fået i personligheden og velfærdssamfundet i løbet af bogens kapitler. Men jeg vover også i al ydmyghed at give lidt mere konkrete bud på, hvad vi bør gøre for at komme nærmere det gode eller i hvert fald det forbedrede liv:
• Hvordan kan jeg bringe orden i mig selv?
• Hvordan kan vi komme nærmere et samfund i ligevægt, der bådestimulerer mine eksistentielle livsmuligheder og giver grobund for, at jeg kan engagere mig i velfærdssamfundets demokrati?
• Hvordan kan jeg leve en meningsfuld tilværelse i et dynamisk fællesskab?
Jeg er helt på det rene med, at langt større ånder end mig kan besvare disse spørgsmål. Men jeg håber – om ikke andet – at vække til eftertanke, fordybelse og besindelse og samtidig pege på nogle spørgsmål, der bør stilles i og til vor tid, som andre måske med tiden vil finde svar på.
Vi skal på den sidste del af rejsen ind i personlighedens gåde således i dialog med Homer, Platon, Sokrates og Ovid. Det skal vi, fordi vi i dag stadig har brug for de gamle myter. I dem og den antikke filosofi kan vi søge nye svar på livets største spørgsmål.
Ovenstående er indledningen til min bog Hvem er jeg - og hvad med de andre. Om det gode liv og velfærden, der kan købes online hos Bog & Idé, Saxo m.fl. eller i en boghandel nær dig.
