fredag den 25. oktober 2019

Bøgernes verden



Et udvalg af mine husguder


Harold Bloom skriver et sted i bogen Hvordan man skal læse og hvorfor:

"Læs dybt, ikke for at finde en tro, ikke for at acceptere det du læser, ikke for at modsige det, men for at lære at tage del i det menneskelige fællesskab, der skriver og læser".


Lige i øjet! 


Som læser kan jeg måske en dag gøre mig fortjent til tålt ophold i de lærdes republik, den république des lettres, som er et åndeligt fællesskab på tværs af nationer og modersmål.


Derfor er klassikerne, mesterværkerne og traditionen værd at dyrke. 


For når vi læser Homer, Melville, Bellow eller Vonnegut, så bliver vi en del af et fælleskab på tværs af slægters århundreder; menige i den lærde republiks hær af læsere. 


Vi er aldrig alene, når vi læser.


At læse er en form for selskabelighed udenfor tid og sted, og som selskabeligheden i sin rene form har den intet ydre formål.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar