Under et besøg i Torino var det for mig en særlig oplevelse at se den lejlighed på Piazza Carlo Alberto, hvor filosoffen Nietzsche boede.
Tredje balkon fra højre i øverste række - Nietzsches værelse |
Fem minutter derfra på Piazza Vittorio Veneto ligger cafe Elena i et hjørne af pladsen. Nietzsches stamcafe, hvor ikke meget har ændret sig.
Til hans ære skålede jeg i en Carpano Classico Rosso vermouth. Måske har han betalt ved det gamle kasseapparat, som stadig er der.
Nietzsche skrev en af de mærkeligste og stærkeste selvbiografier, Ecce Homo, i Torino.
I januar 1889 kastede han sig om halsen på en droschehest, der blev pisket af kusken. Fra da af anede han ikke, hvor han var og levede resten af sit liv i en tilstand af sindsyge.
Nietzsche elskede Torino, men byen gengælder ikke hans følelser i dag, hverken i form af skilte eller en lille plakette på huset eller cafe Elena.