fredag den 9. november 2018

9. november - en tysk dato

Danske aviser behandler som regel tysk historie 9. november, fordi det er datoen for Krystalnatten. Den dato, Hitler i 1938 for alvor viste sit sande ansigt og overfaldt de tyske jøder og satte ild til deres huse.




Information omtaler også Krystalnatten i dag, men fortjenstfuldt har avisen også en artikel om 9. november 1918, hvor den tyske revolution fandt sted, demokratiet efterfølgende blev indført i Tyskland, og kejser Wilhelm tog benene på nakken til Holland.



Karl Liebknecht udråber republikken fra Berliner Schloss. Sammen med Rosa Luxemburg spiller han en hovedrolle i November-revolutionen.

Godt to måneder senere, den 15. januar, bliver de begge myrdet af politiske modstandere.



Således er 9. november både en forbandet og forjættende dato i tysk historie.

Men det er ikke blot i 1918 og 1938, 9. november er skæbnesvanger.

Parallelt hermed ligger begivenheder i 1848 og 1989.

9. november 1848 bliver den delegerede demokrat, Rober Blum, myrdet i Wien. Dermed er det slut med den såkaldte Marts-revolutions håb om at gøre et mere eller mindre samlet Tyskland til en del af et moderniseret Europa.




Og ja, så er der 9. november 1989 - Murens fald.




Men det er ikke alt. 

For Hitler-Ludendorff kuppet finder også sted den 9. november - 1923. På dansk kaldet Ølstue-kuppet. 




En søndag morgen marcherer Hitler sammen med general Ludendorff og kumpaner i Münchens gader. Målet er at afsætte regeringen i Berlin og indføre et nationalistisk diktatur.

Politiet stopper demonstrationen, NDSAP forbydes - og Hitler ryger i fængsel. 

Og resten er desværre historie...














Disclaimer


All the pictures shown on this blog are property of their respective owners. I don't hold any copyright about these pictures. These pictures have been collected from different public sources including different websites, considering to be in public domain. If any one has any objection of displaying any picture here, just send me an email and I will remove it immediately, after verification of the claim.