tirsdag den 25. september 2018

Modbydelig og nødvendig public service

Klik på foto herunder for at komme til BBC´s Twitterkonto og scroll ned for at læse hele historien.




Hver dag sker afskyelige forbydelser mod menneskeheden. Det er ubærligt og meningsløst. 

Ofte slipper morderne uden videre afsted med deres ugerninger.

Men heldigvis har vi stadig nogle medier som BBC, der ind imellem går den ekstra mil for at finde de skyldige.

Her er et fremragende eksempel på, hvordan et hold journalister via Twitter med hjælp fra Facebook, Google og meget andet graver de formodet skyldige frem. 

Det er public service for hele verden.

Og hvem ved, måske får de skyldige en dag deres fortjente straf.

Håbet lever!










søndag den 16. september 2018

Bornebusch´ skole på Langmarksvej



Under læsningen af Helge C. Jacobsens registrant om Dryanders skoler i den gamle Haderslev Kreds - se tidligere indlæg her på bloggen fra juni 2018 - kunne jeg ikke undgå at tænke tilbage på min egen skoletid på Langmarkskolen i Horsens.

Jeg er ikke i stand til at fremkalde særligt positive indtryk af  undervisningen på skolen.

Men til gengæld har jeg en meget levende og positiv erindring om de fysiske rammer på skolen, der var ca. fem år gammel, da jeg tøvende trådte ind gennem porten.

I 1957 afholdt Horsens Kommune en arkitektkonkurrence om opførelse af en ny skole i den nordøstlige del af byen ned mod det smukke naturområde Nørrestrand og tæt på et stort antal nye udstykninger af både eje- og lejeboliger.

Arkitekterne Bornebusch, Brüel og Selchau vandt konkurrencen og skolen stod klar i 1963 som en 2-sporet skole fra 1-10. klasse.

Allerede få år efter blev byggeriet belønnet med en pris for de håndværksmæssige kvaliteter og det menneskevenlige byggeri. 

 Jeg husker de smukke skifergulve overalt på gangene. De duftende brune linoleumsgulve i undervisningslokalerne. De brede døre til klasselokalerne og de enorme porte ind til de forskellige sektioner af skolen. Overalt var der detaljer og materialer i høj kvalitet. Meget af interiøret var fremstillet specielt til skolen. 

Alt dette gjorde sikkert et varigt indtryk på mange af eleverne på skolen. Fx den mytiske og frygtede trappeopgang til den balkon, hvor inspektørens kontor og lærerværelset befandt sig.

Der er meget godt at sige om skolen, der på fornem vis kombinerede modernisme med klassisk dansk byggekultur. Skolen fungerede og virkede netop menneskevenlig, og jeg har ikke siden oplevet et bedre indeklima.

Da Horsens Kommune i 2015 vurderede et evt. behov for renovering på skolen, konkluderede man, at skolen efter 50 år brug var i forbavsende god stand.

Det gjaldt taget med vingetegl samt vinduer, døre og indgangspartier, der var udført i mahogni og eg. 

Så jo, jeg gik på en god skole.

lørdag den 11. august 2018

Helmigs Malaga



Vi sad i en lounge i Billund Lufthavn sammen med Thomas Helmig og frue. Parret skulle med Ryanair - til Malaga. 

Naturligvis - de har sommerhus dernede, og selv celebre millionærer er udleveret til Ryanairs organiserede elendighed.

"Malaga" er også navnet på den bedste sang med Thomas Helmig, som jeg har hørt til dato.

Det har taget mig noget tid at komme til at holde af den sang. Faktisk helt indtil det øjeblik, Thomas rejste sig for at gå til flyet til Malaga sammen med Renée.

Sangen handler jo nemlig om de tanker man kan få, når man sidder og venter på at komme med Ryanair hjem fra Malaga. 

På grund af omkvædet er man rigtig glad for sangen i smilets by, hvor man læser teksten som en hyldest til Århus, der ligefrem foretrækkes frem for Michigan, Los Angeles - og allervigtigst - selveste København. Større bliver det ikke på de kanter!

Men jeg er ikke sikker på, at "Malaga" først og fremmest er en hyldest til en by. 

Jeg hælder mere til, at Århus er Helmigs Ithaka, som i Homers digt om Odysseus et fata morgana for en  form for hjemkomst. 

Og "Malaga" handler derfor først og fremmest om at finde hjem - som en vaskeægte Odysseus med kurs mod Ithaka og den elskede Penelope. 

At finde hjem i en bredere forstand: at holde regnskab over sit liv, at komme til sig selv og blive den, man er:


Sommetider
Er den eneste måde jeg kan komme videre
At tænke på i går
Så jeg ligger i min drømmeparabol
Mens jeg venter
På at komme hjem igen

Så godnat Malaga, godnat København
Mine længslers vingesus
Sov godt Michigan og Englenes By
Jeg lukker mine øjne i Århus

Og jeg husker
Hver en kvinde og hver en flirt og hver en fusker
Jeg mødte på min vej, brændte broer
Dukker op i silhouet
Mens jeg venter
På at komme hjem igen

Så godnat Malaga, godnat København
Mine længslers vingesus
Sov godt Michigan og Englenes By
Jeg lukker mine øjne i Århus

Nogle døre
Må man lukke for at verden kan blive større
Jeg slutter fred med det hele
Alle sammen, hver og en
Mens jeg venter
På at komme hjem igen

Så godnat Malaga, godnat København
Mine længslers vingesus
Sov godt Michigan og Englenes By
Jeg lukker mine øjne i Århus

Ja godnat Malaga, godnat København
Jeg lukker mine øjne i Århus


Der er dele af teksten, som klinger hult.

Eksempel: Ordet "drømmeparabol" er malplaceret. Det er da et sjovt ord, men det ødelægger den scene, som Helmig tegner op. 

Ligger manden i en eller anden nymodens gadget og har et trip eller hvad?

Nej, han sidder og reflekterer på vej til at boarde et fly.

Jeg bryder mig faktisk slet ikke om omkvædet. Det er er lidt for meget "Turen går til byer, som jeg synes er rigtig fede". Det er unødvendig namedropping, der igen bortleder fra det væsentlige.

Som bekendt holdt den snilde Odysseus sig ikke ligefrem på dydens smalle sti i de syv år han flakkede omkring, inden guderne lod ham komme hjem til konen. Det kan du læse mere om her på bloggen i et tidligere indlæg:

Tilsvarende taler Thomas om alle sine kvinder og flirter. 

Fred med det, men hvor kommer ordet "fusker" pludselig fra?

"Flirt" er i sig selv på kanten af det demonstrativt kokette, men "fusker", det stikker helt af som et stilskift af rang.

Der er således en del, der står i vejen for de fire linjer, der er Helmigs genialitet, og som er hele essensen i teksten:

Jeg slutter fred med det hele
Alle sammen, hver og en
Mens jeg venter
På at komme hjem igen

Det er mundret og jordnært, kort og præcist. Og i ledtog med melodien er det et poetisk højdepunkt i Helmigs sangkatalog. 

En popsang, der ikke er en kærlighedssang, men en sang om længsel, nostalgi og det at finde hjem med Ryanair -  i traditionen efter Homers Odysseus. Jovist!

Og således er "Malaga" Helmigs "claim to fame". 

Hans bud på Don Henleys "Talking the Moon",  The Eagles´ "The Last Resort", Jackson Brownes "The Pretender", Steve Forberts "I Blinked Once",  Lyle Lovetts "This Old Porch", Rosanne Cash´"Land of Nightmares", Elton Johns "I´ve Seen that Movie Too" eller sågar Jonis Mitchells "A Case of You" (Canada-Malaga, you know :-).- Og så fremdeles....










torsdag den 28. juni 2018

Dryanders skoler





I stort og små er der overalt i Haderslev og Sønderjylland tegn på landsdelens turbulente og omskiftelige historie. Tag nu Dryanders skoler i Haderslev og omegn.

Den rige og kontrastfyldte kulturarv er et markant og konstant krydderi på hverdagen, et krydderi, der godt nok ikke er færten af i Horsens, hvor jeg kommer fra.

Efter 1864 blev Sønderjylland jo en del af Preussen, som så senere samlede Tyskland til et hele. Fra Berlin udstak man retningslinjer om mangt og meget i Haderslev Kreds. Her skal det handle om skolebyggeri. 

Den preussiske skolelovgivning fra 1895 og frem satte for alvor skik på skolebyggeriet i det tyske rige. Ned til mindste detalje beskrev kvalitetskravene, hvordan en skole skulle bygges og indrettes. Og det var kvalitet, man satsede på - fra yderst til inderst. 

Gottfried Ernst Hermann von Dryander
1876-1951


På Haderslevegnen fik beslutningerne i Berlin stor betydning og resulterede i en voldsom byggeaktivitet på skoleområdet. 

Det skyldtes i høj grad en enkelt mands engagement og virke, nemlig landråd Dryander, der sad fra 1908 til 1913 i Haderslev Kreds.

Der blev bygget over 40 skoler i den forholdsvis korte periode, Dryander stod ved roret, og det er skoler, man for en stor dels vedkommende stadig kan se.

Aarø Skole er opført i 1909. Skolen var i brug til 1982 og 
fungerer i dag som fælleshus for øen i Lillebælt.
Foto fra 1930´erne


Om denne mand og hans skoler har Helge C. Jacobsen forfattet en såkaldt registrant, hvor man kan læse om Dryander og se fotos af samtlige skoler.

Skolerne er tegnet og opført af forskellige "danske" og "tyske" arkitekter og håndværkere. Fælles for dem alle er en sikker sans for godt håndværk og indbygget, langtidsholdbar kvalitet.

Det er en værdifuld og interessant bog, som mens tid endnu er, dokumenterer disse karakteristiske bygningers betydning for den sønderjyske kulturarv.

Det er også en tankevækkende bog. For hold da op, hvor preusserne lagde vægt på central styring og  kvalitet i offentligt byggeri. Der er sket noget siden. I hvert fald, hvad det sidste angår.

Vedsted Skole er opført 1912 og fungerede som skole til 2009.
Er nu fælleshus for landsbyen.


Efter Genforeningen var Dryanders skoler lige til at flytte ind i for det danske skolevæsen. Det fungerede fint i årtier, indtil moderne krav om faglokaler og bølgen af nye centralskoler vandt frem.

Mange af Dryanders skoler står endnu og anvendes i dag til beboelse eller erhverv. Ikke alle i god stand og nogle også revet ned. 

Forbåbentlig kan Jacobsens fine, lille bog - der kun koster 100 kroner - medvirke til, at disse skoler bevares for eftertiden. De fortjener det.

Helge C. Jacobsen: Dryanders skoler, udgivet af Historisk Arkiv for Haderslev Kommune i samarbejde med  Sønderjysk Skolemuseum og By & Land. i 2018.











torsdag den 7. juni 2018

Premium mediocre - historien om Maja

En kronik i Berlingske mindede mig om begrebet - premium mediocre. 


Kronikken var skrevet af Mette Kirstine Goddiksen, der konsekvent og fejlagtigt omtaler begrebet som premium medicore, hvilket ikke rigtig giver mening. 

Og hendes danske oversættelse er jeg ikke begejstret for: Luksusskod. 

Det er ikke alene et grimt ord, det er i mine øjne heller ikke helt dækkende for dette ganske interessante begreb.

Det er Venkatesh Rao - som Goddiksen da godt kunne give lidt credit - der har fundet på udtrykket:

"For nogle måneder siden, mens jeg spiste på Veggie Grill, poppede et udtryk uvilkårligt op i mit hoved: premium mediocre. Maden, mente min kone, var premium mediocre. Hun forstod øjeblikkeligt, hvad jeg mente...I de kommende uger blev premium mediocre til en leg for os, og vi gik triumferende i gang med at klistre begrebet på alle mulige ting...Og det var ikke bare os. Da jeg lancerede termen på Facebook og Twitter forstod alle med det samme ideen og gik i gang med navne-legen".

Premium mediocre er betegnelsen for en bestemt type forbrug, der i realiteten er gennemsnitligt eller discount, men som får et lille twist eller skud "premium", der vel bedst kan oversættes som førsteklasses kvalitet. 

På dansk får man ikke den vertikale, sociologiske betydning af ordet med, men på engelsk er der implicit et forhold mellem høj og lav i samfundet forbundet med "premium". Det er produkter, der nydes og forbruges af overklassen.  

Venkatesh´pointe er, at tilskuddet af "premium" ofte er meningsløst eller irrelevant. I virkeligheden er det bare discount med et ligegyldigt twist, men det er netop dette twist, der gør det til førsteklasses discount eller middelmådiged.


I Singapore kan man opleve premium mediocre hos McDonalds i form af en særlig Signature Collection.



"Førsteklasses middelmådighed er en erstatning for...et digitalt utopia, som nogle af os holder af at lade som om allerede er her, selv om det er ulige fordelt".

Det er en slags pant på et endnu-ikke opnået konsumparadis, hvor alle får et palæ, er millionærer og kører Tesla - siger Venkatesh.

Førsteklasses middelmådighed er med andre ord historien om Maja, der smilende spiser sin salat (med tranebær og havtorn) alene.


"Hun er bare ikke millionær - endnu. Hun har bare ikke sit palæ- endnu. Har har bare ikke en Tesla - endnu!





Kilder: 




https://www.b.dk/kronikker/er-du-ogsaa-middelmaadig-med-pil-op

https://www.ribbonfarm.com/2017/08/17/the-premium-mediocre-life-of-maya-millennial/





lørdag den 30. december 2017

Og hvad er de sidste 10% så?

"90 procent af det at være voksen er at vågne op hver dag og bestikke sig selv til at klæde sig ud som et ansvarligt menneske, indtil det igen er tid til at sove".




Andi Zeisler - grundlægger og boss på Bitch Media - 
på sin Twitterkonto @andizeisler, 

18. december 2017 kl.  19.47.


Så held og lykke med de 10%, hvad det så end er!





onsdag den 13. december 2017

Hvorfor var nazisterne så gode ved dyr?





Det virker absurd, at den nazistiske bevægelse var voldsomt optaget af dyrevelfærd og samtidig myrdede millioner af mennesker med koldt blod. 

Al den stund at nazisternes menneskesyn mildest talt var dyrisk, forekommer det for en overfladisk betragtning som et stort paradoks, at regimet på en måde behandlede dyr bedre end mennesker.

Både Hitler - der herover ses med sin elskede Blondi -  Himmler og Göring gik i brechen for dyrebeskyttelse sammen med mange andre prominente nazister.

Det interessante er, at vi i dag - uden sammenligning i øvrigt - igen ser kombinationen af et udtalt engagement i dyrevelfærd og en modstand eller uvilje overfor bestemte befolkningsgrupper i samfundet.

Hvad er der idehistorisk på spil?

Dyrevelfærd og naturbeskyttelse var vigtige temaer i nazisternes propaganda. Den første lovgivning gældende for hele Tyskland om dyrebeskyttelse blev således vedtaget af regimet allerede i 1933.

Nazisterne begrundede dyrebeskyttelsen antisemitisk, biologistisk og racistisk. 

Men som meget andet i den nazistiske ideologi var det ikke hentet ud af det blå. Der var en forhistorie.

Tyskland var fra slutningen af 1800-tallet og især i perioden mellem 1890-1918 præget af et virvar af mystiske og kuriøse livsopfattelser, der blev formuleret af et sammenrend af fantaster og kvaksalvere. Det hele i en pærevælling af resentiment og had til den moderne industrialisering og demokratiet.

Det er svært i dag at skille disse mange retninger fra hinanden, men som eksempel kan nævnes en paraplybevægelse, der kaldte sig Lebensreform. 




Her samledes vegetarer, dyreelskere, naturkostfanatikere og "alternative" behandlere sig om modstanden mod industrialiseringen, materialismen, urbaniseringen og længtes i stedet efter det naturlige og oprindelige i form af  bl.a. økologi, naturisme og yoga i et underligt spirituelt og pseudo-religiøst sammensurium.

Allerede omkring 1890 og frem var dette tankegods hos mange tæt knyttet til antisemitiske holdninger.

Medicinske og industrielle dyreforsøg blev opfattet som "jødiske" videnskabsmænds værk og som et forsøg på at udnytte og ødelægge germanernes forbundethed med naturen.

I 1927 stillede en nazist i den tyske rigsdag et forslag om at forbyde dyrplageri og schæchtning, som er en jødisk slagtemetode, hvor halspulsåren bl.a. skæres over. På grund af forslagets antisemitiske begrundelse blev det ikke vedtaget - i første omgang.

En egentlig lov blev som nævnt først vedtaget i 1933 med en straframme på et halvt års fængsel. 

Det var en af de første love, som nazisterne fik vedtaget, der blev brugt propagandistisk og som indskrænkede jødernes religiøse frihed. 

Dyreforsøg blev ikke generelt forbudt i nazitiden, men blev begrænset. I forbindelse med kræftforskning var det tilladt og som bekendt testede man bl.a. biologiske kampstoffer på dyr og KZ-fanger i stort tal.

At lovgivningen primært gik ud på at diskriminere den jødiske befolkning kom bl.a. til udtryk i slutningen af krigsårene, hvor muslimske fanger fik lov til at halal-slagte.

Den islamiske halal-slagtning foregår på næsten samme måde, og derfor er schæchtet kød også halal - mens det omvendte ikke er tilfældet i følge jødedommen. Men vi er her ude i de sidste decimaler, hvad angår forskelle mellem halal og schæchtet kød.

I 30´ernes Tyskland var det ikke halal, der optog sindene, men den jødiske schæchtning. 

Det er omvendt i dag. Men tankefigurene er de samme.



-o-





Inspirationen til ovenstående stammer fra et stort værk fra 1999, som jeg faldt over i forbindelse med arbejdet til en artikel om Julius Langbehn - en af disse for perioden så typiske, mystiske fantaster, der med en bog om Rembrandt fik stor succes i 1890 og årene frem. Mere om ham på et senere tidspunkt.

Værket hedder Handbuch zur "Völkischen Bewegung" 1871-1918, og er et pionerarbejde og en sand guldgrube for alle, der er optaget eller fascineret af den skæbnesvangre periode i tysk kulturhistorie, et tidsafsnit, der på så mange områder formulerer det tangegods, som nazisterne senere tog op på det forfærdeligste.


I værket gennemgår forskellige forfattere over knap tusind sider en lang række af de bevægelser, foreninger og forfattere som samles under betegnelsen "Völkisch", der leksikalsk kan defineres som en fortyskning af ordet national i betydningen af en særlig germansk nationalisme, som primært er racemæssigt og antisemitisk begrundet.